Om NRGi

NRGi-koncernen er et fællesskab af virksomheder, der arbejder for et velfungerende samfund og en renere planet, baseret på sikre økonomiske valg.

Vi er forankret i andelsbevægelsen og født ud af tanken om, at jo mere vi er fælles om, jo mere kan vi opnå.

FORRETNINGSENHEDER

NRGi-koncernen er organiseret i forretningsenhederne KONSTANT, NRGi Elsalg, NRGi Renewables, KUBEN Management, EL:CON og EBAS. NRGi ejer desuden dele af CLEVER og Fibia.

NRGi Elsalg

NRGi Elsalg A/S er Danmarks 4. største elselskab, og vi sælger strøm til private husstande og erhvervsvirksomheder i hele landet.

Vi mener, at vi som elselskab skal gå forrest og tage et ansvar. Derfor er vi engagerede i den verden, der omgiver os, både lokalt og globalt. Vi støtter grønne energiprojekter og lokale initiativer om bæredygtig udvikling, hvilket selvfølgelig også afspejler sig i vores produkter, hvor du har mulighed for at tilvælge klimavenlig strøm fra danske vindmøller.

Som kunde hos os er du sikret god, grøn samvittighed, fair og gennemskuelige priser samt en uovertruffen kundeservice med personlig betjening. Har du brug for et godt råd om strøm eller hjælp til at finde den optimale elaftale, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os.

KONSTANT Net

KONSTANT leverer strømmen. Vores primære opgave er at drive, overvåge, vedligeholde og udbygge elforsyningsnettet, så der opretholdes en konstant og høj leveringssikkerhed hos den enkelte forbruger i leveringsområdet.

Vi sørger for, at den lokale infrastruktur kontinuerligt forbedres og sikres til fremtiden.

Vi understøtter den grønne omstilling gennem tilskud til energibesparelser i forbindelse med energiselskabernes energispareindsats. KONSTANT yder tilskud til private boligejere, erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner i hele Danmark.

EL:CON

EL:CON er en solid landsdækkende installatørvirksomhed med cirka 800 medarbejdere, hovedkontor i Aarhus og afdelinger i hele landet. Hos EL:CON dækker vi kundernes behov for el-teknisk ekspertise både lokalt og nationalt.

Vi vejleder, installerer og servicerer. Fra enkle installationer til komplekse løsninger, der stiller store krav til teknisk indsigt, faglig dygtighed og projektstyring. Vi er kendt og anerkendt for ordentlighed og godt arbejde.

KUBEN Management

Kuben Management udvikler byggeriet og arbejder for et bygget miljø, hvor mennesker trives: Derhjemme, på arbejdet, og hvor der ellers er behov for rum.

Vi vil inden for det byggede miljø bidrage til at virkeliggøre visionen om et bæredygtigt Danmark i 2050 med fokus på at skabe balance mellem by, erhverv, mennesker og miljø. Kerneydelserne er bygherrerådgivning, analyser, projekt- og arealudvikling samt strategisk bæredygtighedsrådgivning, som leveres i høj kvalitet til - og i samspil med - offentlige, almene og private bygherrer.

NRGi Renewables

NRGi Renewables investerer kapital, viden og ressourcer i vedvarende energianlæg. Vi udvikler, projekterer og gennemfører vores egne energiprojekter med vindmøller og/eller solceller i Danmark.

Vi understøtter på den måde den grønne omstilling af vores energisystem og samtidig NRGi's målsætning om at bidrage til et velfungerende samfund og en renere planet.

Vi drifter vores egne anlæg med vindmøller og solceller, der i 2018 producerede strøm svarende til 57.000 hustandes årlige energiforbrug.

Det er vores hensigt, at vores projekter skal bidrage til grøn omstilling og billig energi til borgerne og samtidig i andelstankens ånd også til lokalsamfundsudvikling, der hvor vores projekter opføres. Det kan gøres på mange måder, og derfor starter det altid med dialog med lokale interesseorganisationer.

Vi er altid interesseret i nye projektmuligheder, så hvis du har en idé til et energiprojekt, som du ønsker at få vurderet, er du altid velkommen til at kontakte vores team for en uforpligtende snak.

EBAS

EBAS er Danmarks største udbyder af Tilstandsrapporter, Energimærker og El-tjek rapporter.

At være en del af NRGi giver et stort netværk og et økonomisk solidt fundament. For dig betyder det, at du får de dygtigste rådgivere til en fair pris.
Selskabet blev etableret i 2010, hvor NRGi Rådgivning A/S og Bolius Boligejernes Videncenter A/S sammenlagde deres afdelinger for Energimærker og Tilstandsrapporter.

Vores ambition er at være markedets foretrukne valg på grund af faglighed, effektivitet og værdiskabende løsninger.

I 2019 vandt vi bronze i DDA (The Digital Award) for lanceringen af den visuelle tilstandsrapport, som er et digitalt værktøj som hjælper købere og sælgere af fast ejendom med at forstå en ejendoms tilstandsrapport.

Vi har rådgivere lokalt i hele Danmark. Hvis du vil bestille en rapport eller har spørgsmål kan du skrive på ees@ebas.dk og vi vender hurtigt tilbage. Du kan også ringe på 70 20 86 86.