Lær os bedre at kende

Om NRGi


Vi er ejet af 235.000 andelshavere og består af 1.600 kompetente og engagerede medarbejdere, som med både hænder og viden bidrager til et grønnere og et mere velfungerende Danmark - på kort og på lang sigt.

To søstre ser på deres computer og mobil

Værdi til vores 235.000 andelsejere

Vi er et andelsejet selskab, der skaber værdi for vores andelshavere, vores kunder og vores samfund. 

Andelsejet kendetegner NRGi’s over 100 år lange historie.

Det er det, vi er skabt ud af, og det, som binder os sammen i dag.

Og vi stræber efter at skabe den bedst mulige værdi for vores andelshavere - i dag og i fremtiden. 

Se om du er medejer
Kvinde og to børn sidder sammen i en sofa og læser i en bog

Vision

Vi arbejder for et klimaneutralt samfund - til glæde for alle os, der er her i dag, og alle dem, der skal tage over efter os. 

Mission

Samfundet – NRGi er et andelsejet selskab, der vil skabe værdi for vores kunder, medarbejdere og andelshavere ved at fremtidssikre infrastrukturen til et klimaneutralt samfund. 

Klimaet – NRGi vil bidrage til et klimaneutralt samfund, hvilket betyder, at vi vil være en markant aktør inden for elektrificering og energieffektivitet. 

Langsigtet ejerskab – Vores langsigtede perspektiv er fundamentet for, at vi kan investere i fremtidige løsninger, som kan bidrage væsentligt til et klimaneutralt samfund til gavn for fællesskabet. 

Værdiskabende fællesskab

I NRGi ønsker vi at skabe værdi for vores andelshavere og samfundet ved at accelerere den grønne omstilling. 

Det skal ske ved at bidrage til et elektrificeret, energieffektivt og fleksibelt energisystem og derved understøtte udviklingen af et klimaneutralt samfund. 

Luftledning i åbent landskab

Vores historie

Siden 1900-tallet, hvor Danmark fik elektricitet, har NRGi været en aktiv aktør.

Andelsselskaber i landområderne samt kommunale selskaber i de større byer sikrede udbygningen af elektricitet til alle. Herigennem blev der skabt et vitalt grundlag for den teknologiske udvikling af Østjylland.

Fusion i 2000

Selve NRGi blev oprettet i 2000 ved en fusion mellem energiselskabet ARKE, Aarhus kommunale Værkers Elforsyning, Grenaa kommunale Elforsyning og Ebeltoft kommunale Elforsyning.

Det blev startskuddet til det NRGi, vi kender i dag, og som gennem mere end 100 år i det østjyske har været en aktiv partner i den teknologiske udvikling med en effektiv og stabil elforsyning.

Vi er også nu i gang med en tilsvarende udbygning af den digitale infrastruktur med udbredelse af fibernet i hele Østjylland gennem datterselskabet FIBIA. Og i 2008 fusionerede NRGi og Energi Horsens.

Fællesskabet er nøgleordet

NRGi har fællesskabet som omdrejningspunkt - både i ejerformen, som et af Danmarks største andelsselskaber - og i vores tilgang til opgaverne.

Vi har i dag et tæt samarbejde med kollegaselskaber for sammen at kunne løfte store udfordringer teknologisk og økonomisk effektivt. Vi samarbejder blandt andet med FIBIA, Energi Danmark og Clever.

Læs om andelsbevægelsen
Præsentation af NRGi i tal

Årsrapporter

Læs vores Årsrapporter
To kvinder går op ad en trappe

Mød vores direktion

Direktion

Vores aktiviteter